marts 21, 2017

Kommunikationsrådgivning

Hos Ordkraft Kommunikation tilbyder vi rådgivning om din kommunikation. Det vil sige, at vi kan hjælpe dig med at få dine budskaber igennem vha. af en skræddersyet kommunikationsstrategi. Og en god strategi er nøglen til kommunikation, der virker.

Uanset om vi skal lave en kommunikationsstrategi for dig som privatperson eller som virksomhed, så kigger vi først og fremmest på, hvad det er, du vil opnå, og derefter hvordan vi med den rette kommunikation kommer i mål med det.

Det kan være, at I som virksomhed oplever misforståelser, når I formidler internt eller, at I ikke får de ønskede reaktioner, når I kommunikerer eksternt. Der kan den rette strategi få jeres budskaber bedre igennem, og derved give bedre resultater i virksomheden.

Det der skal kommunikeres ud, kan være alt fra større eller mindre strategiske tiltag i virksomheden til helt basale informationer. Det kan f.eks. være, at I skal lancere en ny virksomhedsstrategi, motivere folk til adfærdsændringer eller kommunikere helt ny viden ud. Det kan også være at der ”bare” skal udsendes en nyhedshistorie af en art. Uanset hvad, så handler det om at have en kommunikationsstrategi der rammer sin målgruppe med det rigtige budskab. Og den kan vi hjælpe dig med at få.

Når vi laver en strategi for jeres kommunikation stiller vi følgende fem spørgsmål, som I med fordel kan starte med at stille jer selv:

  • Hvad skal der kommunikeres?
  • Hvem skal det kommunikeres til?
  • Hvornår skal det kommunikeres?
  • Hvem skal kommunikere det?
  • Hvordan skal det kommunikeres?

På den måde bliver det klarlagt, hvad der skal ske og hvordan det skal ske.

Med en ny og forbedret kommunikationsstrategi, der efterleves internt i virksomheden, kan man opnå et langt stærkere image og brand, og har man det, har man lettere ved at tiltrække og fastholde kunder og medarbejdere.

Kontakt os, hvis du ønsker en snak om, hvad vi kan gøre for jeres kommunikation.