Skriver man ’i går, i dag, i morgen’ i et eller to ord? Godt spørgsmål, synes vi selv. Det gode spørgsmål fortjener et godt svar, og her kommer det – synes vi selv.
De ovennævnte eksempler er det man kalder præpositionsforbindelser, og de består af en præposition, eller forholdsord, nemlig ’i’, og et substantiv, som henholdsvis er ’går, dag, morgen’.
Det der kan snyde lidt ved disse præpositionsforbindelser, er, at de udtales som ét ord, men de skal faktisk skrives i to.
Nogle argumenterer så for, at man skal skrive ’i går’ i et ord, for ellers kunne følgende sætning have en negativ betydning:
”Det var hyggeligt i går”
Det negative består her i, at det kan lyde som om, at det var hyggeligt, at der var nogen der gik hjem. Modargumentet er jo så, at når der er tale om ordet ’i’ som et pronomen (altså et stedord) så skrives det med stort bogstav. Så burde den forvirring være aflivet.
En god huskeregel er, at ’i weekenden, i sommer, på mandag’ også er præpositionsforbindelser, og der ville man formentlig aldrig overveje at skrive dem som et ord.
Så, man skriver præpositionsforbindelser i to ord, uanset hvilke ord der er tale om.
Kan vi hjælpe dig? Så send os en besked. Du kan bruge formularen nedenunder 👇
10 reaktioner
Så altså hvis man skriver det vi talte om igår er det så i går eller igår?
I går, aldrig igår 🙂
Weekend, sommer, dag, morgen er en placering i tid.
Der findes ingen “går” som placering i tid. Dette er slang.
“I morgen” betyder ikke den næste morgen, men den næste dag. Dette er slang.
Det hedder gårsdag og morgendag.
“I går, elsker vi alle stadig.” er rigtigt “Gårsdagen, elsker vi alle stadig”
“I går, vi cyklede” er “I gårsdag, vi cyklede”
“I [placering i tid]” kræver et ord som er en placering i tid. “Går” findes ikke som placering i tid.
2 ord som 1 ord, findes ikke. “I går” findes ikke og hvis det gjorde, skulle det hedde “i i går”, da “i” skal sættes foran [placering i tid].
“Igår” findes heller ikke, hvis det gjorde skulle det hedde “I igår”.
Da både “I går” og “Igår” er slang, kan der vel argumenteres for at begge er lige gyldige. (ikke ligegyldige)
– “Igår” er dog et slang som laver meget om på tingende, idet at det også laver om på ordet før [placering i tid]. Altså grammatikken bliver til slang.
– “I går” er stadig kun slang af det ene ord, og ikke grammatikken.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=g%C3%A5rsdag
Tingene, er uden D, Tommy
Det var så alt du havde at sige til Tommys begavede svar, Finn!?
Jeg bruger igår (på slangfacon) til at indikere Selve gårsdagen og imorgen til at indikere Selve morgendagen, og i går og i morgen til at påpege en forflyttelse i tid – “se den vej”. vh, kenneth krabat
Forstår faktisk ikke, hvad du mener til sidst “[…]og i går og i morgen til at påpege en forflyttelse i tid – “se den vej” […]”? Hold derimod bare fast i det andet, det giver super god mening 🙂
Du kan evt. læse min kommentar nedenfor – måske du mener det samme? Tror bare du er meget mere kortfattet i din formidling, end hvad jeg er (ikke negativt ment – jeg skriver selv alt for meget). Men igen (appellere lige til min egen kommentar), bør man altså bare gøre “igår” til et ord, for som man se her (undskyld, jeg låner lige dig som eksempel, håber ikke det støder dig), så er folk bare helt vilde med at skrive korte beskeder/kommentarer og det synes jeg vi alle kan lære noget af. Man skal ikke være så fastlåst og grammatisk korrekt, at det “gør ondt” for læseren. Der skal være plads til os alle sammen. Vi skal ikke være så konservative, at vi ikke kan være åbne for at man indfører et ord, som allerede er i fuld gang med at blive brugt af måske 50% af befolkningen, altså – det jo åndssvagt 🙂
Jeg bruger igår om tid og I går om bevægelse. Det er jo kun i det skrevne, der er forskel. Udtalen er den samme. Mvh LBJ
Jeg kan sagtens se, hvor i vil hen med jeres grammatiske forklaringer, og synes også forklaringerne er super fine. Men selv bruger jeg slangudtrykket “igår” når jeg gerne vil fortælle noget om gårdsdagen, dagen før i dag.
Omvendt; når jeg så ønsker at skrive noget om nogen, der går en tur, så skriver jeg: “I går”.
Jeg kan godt se fidussen i, at man kan adskille og danne forskellen ved at lave et stort ‘i’. Men med udgangspunkt i det slangfyldte sprog, der gøres brug af nu til dages, så mener jeg forskellen hellere bør være ved, at man bruger slangudtrykket “igår” til at beskrive, hvad der skete dagen før i dag. Og “I går”, når man skriver om nogen der går en tur.
Der hvor det ofte går galt er nemlig, at de fleste faktisk ikke går op i store og små bogstaver, og derfor ikke skriver “i går” når de ønsker at omtale gårdsdagen, som jeg gerne vil kalde “igår”. Der kan derfor hurtigere opstå forvirring omkring tekstens betydning, og derfor mener jeg bare at det skulle ændres til et ord.
Det er lidt ligesom det med store og små bogstaver på Engelsk; nogen kan det bare, andre kan ikke. Men vi ved sgu alle sammen hvad det betyder, hvad enten ordet så er skrevet med stort eller småt. Men lige præcis betegnelsen “i går” får altså bare flere betydninger og kræver derfor også, at folk lige skal overveje en ekstra gang om der var tale om dem der gik, eller om det var “i går” det skete. Alle ved, at alle sætninger skal starte med stort bogstav. Så skete der noget “i går”, som man ønsker at indlede med at fortælle om, ja så opstår der altså et problem for læseren, som nu må overveje om historien starter med noget der skete “i går” eller om den starter med “I” (nogen) “går”…
Et eksempel kunne være:
“I går sagde jeg”… Sætningen har nu allerede 2 konnotationer:
1. “I går!”, sagde jeg.
2. Igår, sagde jeg.
Folk er simpelthen så pjattede med den primitive skriveform, og mange skriver hverken kommaer, punktummer eller store bogstaver, og rigtig mange skriver SMS-sprog, som bærer præg af bisætninger og forkortelser. Det er et fact – ja, det er super træls (enig), men det er sådan det er. Vi lever altså bare ikke i 1800-tallet, og så konservative behøver vi sgu heller ikke at være. Vi bør flytte os med den digitale udvikling rent grammatisk set. Er selv mega-fan af grammatikken og alt hvad der hører med, så misforstå mig ikke. Jeg mener blot, at et eksempel som dette, bør tages til overvejelse. Folk gider ikke bruge tid (ligesom mig) på, at skrive korrekt – de skriver bare. Og med udgangspunkt i dét, så burde man seriøst overveje bare, at gøre “igår” til et ord, så ingen længere er i tvivl. Hvis det alligevel ikke er et ord i forvejen, så er der vel heller ingen skade sket. Mange bruger i forvejen beskrivelsen “igår” til at omtale gårdsdagen, så hvad er problemet?
Det bliver for seriøst for skriveren, at skulle gøre forskellen i et bogstav – om det er stort eller lille. Og læseren vil ofte opleve at komme på overarbejde, fordi de må dvæle ved sætningen, som de nu er nødt til selv at gentage og sammenfatte oppe i hovedet, for at forstå korrekt.
Sidste bemærkning:
Plejer altid lige at skimte, hvad jeg skriver, før jeg sender. Faldt lige over den mindste fejl, som jo så tydeligvis har kæmpe betydning. Nok ikke lige i DEN sætning, men der kan I bare se, det er så let at glemme at sætte et bogstav med stort. (Kig første linje – find 1 fejl)
Og ja, i må hellere end gerne fyrre jeres grammatiske rettelser af på mig. Dog skal du, som min læser, bare være klar over, at jeg er bedøvende ligeglad 🙂 Jeg er ret sikker på min formidling er ok, og at jeg har forklaret mig tilstrækkeligt 🙂 Vil blot deltage i debatten omkring det med “I går” og “igår”, så er her ikke for at blive rettet.
Derudover, så må du/I have en rigtig dejlig dag 🙂
Hej Diana,
Mange tak for dit lange indspark. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte
Først og fremmest må jeg lige slå fast, at det ikke er os, der har lavet de grammatiske regler. Vi prøver bare ydmygt at formidle huskeregler til, hvordan man kan huske dem. Om man så vil følge dem eller ej, det er op til en selv. Vi dømmer ingen.
Du kan kalde os konservative, men ikke desto mindre, så følger vi den gældende retstavning, og den gældende retstavning siger, at man skriver ‘i går’, når der er tale om præpositionsforbindelsen, og man skriver ‘I går’, når der er tale om brug af et pronomen.
Dernæst vil jeg lige sige, at det altså ikke er slang, fordi man ikke laver mellemrum mellem ordene i en sætning – det er tværtimod stavefejl, hvis man vel at mærke holder sig til gældende retstavning.
Hvorfor det nogle gange går galt med at skrive ‘i går’ korrekt (iflg. gældende retstavning) ved jeg simpelthen ikke, men dit bud er fint. Og fortsætter udviklingen, så bliver det formentlig acceptabelt at skrive ‘igår’ på et tidspunkt.
Sprog er dynamiske og udvikler sig hele tiden. De bliver påvirket af trends, af andre sprog, men også af stavefejl. Når tilstrækkelig mange bruger et ord/udtryk i uoverenstemmelse med den gældende retstavning, så indordner den øverste sprogmyndighed sig som regel og ændrer stavemåden til den nye og tidligere forkerte. Sproget er jo ingenting uden sine brugere – os – så derfor giver det for mange menensker god mening at ændre stavemåderne alt efter, hvordan vi bruger sproget.
Jeg kan godt se, hvor du vil hen med dit eksempel, men det er, i min sprogverden, et meget søgt eksempel og fungerer desværre ikke.
Hvis dit eksempel skal betyde nr. 1, så skal der være komma efter ‘går’. Hvis det skal betyde nr. 2, skal der ikke være komma. Så hvis man kan sin kommatering kan sætningen aldrig betyde andet end det, man vil have den til at betyde.
Hvis dit modsvar til det er, at flere og flere ikke går op i komma og store og små bogstaver, så har du en alt for anarkistisk tilgang til sproget til min smag 😉
Jeg er måske lidt konservativ i min holdning til sprog, men vi bliver selvfølgelig nødt til at have nogle regler, som alle spiller efter. De grammatiske og syntaktiske regler er dem der gør, at vi overhovedet har mulighed for at kommunikere sammen. Uden regler hersker kaos. Også i sproget.
Vi fyrer desuden ikke vores regler af på dig; du har helt selv opsøgt vores lille firma og delt din holdning, hvilket vi er meget glade for.
God mandag.
Mvh. Kasper
Kære Diana
Du skimter ikke din tekst – du skimmer den. Skimte er noget, du kun lige præcis kan få øje på.