Endelser i ord kan godt drille – særligt i de tilfælde, hvor den eneste umiddelbare forskel på to mulige endelser er et stumt bogstav. Det er f.eks. tilfældet med endelserne -ene og -ende, som man finder i disse ordpar:

løbene – løbende
smilene – smilende
dansene – dansende

Ordene til venstre er navneord, ordene til højre er udsagnsord, og de skal derfor bruges i forskellige sammenhænge. Selvom -d er stumt, så er der en lydlig forskel på ordene (prøv selv at sige dem højt), og det er derfor muligt at høre, hvilken endelse man skal bruge, men hvis man nu ikke er så skrap til det, hvordan ved man så, om man skal bruge endelsen med eller uden -d? 🤨
Fortvivl ikke, for det har vi heldigvis et bud på

Husk på denne korte remse/huskeregel:
kuN N i Navneord
Er der tale om et navneord, så skal der altså kun være -n i endelsen. Er det derimod et udsagnsord, skal du vælge den anden endelse, den med -d i.