Korrekturlæser

Korrekturlæsning - skal vi hjælpe dig?

Det giver nok lidt sig selv, men har du skrevet en hjemmesidetekst, en studieopgave eller ansøgning, så er det virkelig vigtigt, at der ikke er fejl i.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med tekster uden fejl?

Til det spørgsmål findes der i hvert fald, tre svar:

 

1. Skriver du tekster med fejl i, skader det din troværdighed

Det er urimeligt, vi ved det, men ikke desto mindre, så får ens troværdighed et lille hak, hvis man laver stavefejl i sine tekster.

Undersøgelser har bl.a. vist, at hvis en restaurant har stavefejl i sit menukort, så er de besøgende mere tilbøjelige til at tro, at maden er dårlig. Det er enormt unfair, da det at stave korrekt og lave mad formentlig ikke har nogen sammenhæng. Men det er nu engang sådan, folk tænker. 

 

2. Fejl i tekster forstyrrer din læser

Du kender det sikkert godt: du sidder og læser en tekst, og får pludselig øje på en fejl. Du læser videre, men dit blik vender tilbage til fejlen for lige at dobbelttjekke. Og trippletjekke. Du læser videre, men kan måske stadig ikke lige lade være med at kigge på fejlen en sidste gang, inden du bladrer side.

Fejlen har forstyrret dig og stjålet din opmærksomhed fra det der er vigtigt i teksten, nemlig budskabet. Det er distrahererende og ødelægger læseflowet.

 

3. Fejlen gør teksten ulæselig

Det er måske sat lidt på spidsen, når vi skriver, at teksten bliver ulæselig, men det hænder i hvert fald ofte, at stave- og tegnsætningsfejl kan være meningsforstyrrende i en sådan grad, at man må gætte sig til, hvad sætningen skulle betyde.

 

Vil du være helt sikker på at dine tekster fremover er fejlfri og forståelige for dine læsere? Så kontakt os og få et tilbud på en gennemarbejdet korrekturlæsning.

 

Uanset om det er skole-/studieopgaver, jobansøgninger, artikler, hjemmesidetekster eller tekster i al almindelighed, så lad os læse korrektur på dem for dig – så er du på den sikre side.