Det er sjældent sjovt at blive rettet for at sige noget
forkert. Endnu værre er det dog at blive fejlagtigt korrigeret for at sige
noget, som slet ikke er forkert.
Her er fem, som du måske har prøvet at blive rettet for. Læs med, og skyd tilbage næste gang, nogen prøver at skyde dig ned:
”Flertalsbøjningen for ’tal’ hedder ’tal’” siger din kløgtige
ven. Og det har vedkommende også ret i. Men sætter du et talord forrest, så hedder
det altså -taller.
Nogle mennesker føler stærkt for udtrykket ”at lukke op”. De mener nemlig, at det er fysisk umuligt at udføre den handling – man kan enten lukke i eller åbne op. Det er dog ikke rigtigt. Tænk på ordet ”oplukker”, det er der vel ingen, der rynker på næsen over, er der?
Har du også hørt den her før: ”Det hedder konti – ikke kontoer”. Det er simpelthen forkert, for du må sige begge dele.
Det her er en klassiker og nok et udtryk som de fleste af os, har prøvet at blive rettet for at sige. Det skal dog høre op, for der er absolut intet i vejen med at sige ’fordi at’. Det der ’at’ kan måske virke lidt overflødigt, men grammatisk og syntaktisk er der ingenting galt med at sige det, så fortsæt endelig med det.
Men husk, at du endelig ikke må skrive ’fordi at’. Ingen ved helt hvorfor, men lad for guds skyld være. Folk bliver rasende.
Der er opstået en udbredt misforståelse om, at det ikke hedder ’en’ men derimod ’et’ kompliment. Igen er der valgfrihed, så heller ikke her skal du rettes.
“Jamen , skal jeg bare tage dit ord for gode varer?” Det må du meget gerne, men du er også velkommen til selv at tjekke efter på ordnet.dk. Det er min pålidelige kilde 🙂
Hov, se lige her!
Samme kvalitet. Samme ordkraft. Bare billigere – lige nu.
Effektiv besparelse: ca. 10–32 % — uden at gå på kompromis med kvaliteten.
“Jeg vil hellere vise det i praksis end at love det med store ord.”
- Gandhi og Kasper Nøraa
3 kommentarer
ole damgaard
Søndagstøj var i gamle dage det fine tøj man brugte ved kirkegang eller besøg hos familien.Sidenhen er søndagsvanerne ændret, og yngre generationer mener dt er arbejdstøj, man bruger i haven eller reparationer på hus, bil og lignende – og dermed bliver det et let forklarligt pendulord, hvor betydningen afhænger af de sociale omgivelser, hvori sproget skal bruges – al sprog skal forstås i en kontekst.
Morten Roldsgaard
Hej. Vildt fed side jeg tilfældigvis stødte på. Jeg er vildt med disse sproglige finurligheder. Jeg kommer i forbindelse med disse pendulord i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert? Jeg har altid stået fast på den gamle betydning af bjørnetjeneste, men er begge betydninger af pendulord korrekte? Og i så fald hvornår går et ord fra at være et ofte misforstået ord til at være et pendulord?
Kasper Nøraa
Hej Morten,
Dejligt, at du kan lide indlæggene 🙂
Med pendulord er der ikke en rigtig eller forkert betydning. Der er nogle der sværger til ordenes oprindelige betydninger, men ved f.eks. ordet bjørnetjeneste er begge betydninger korrekte. Så du kan roligt bruge ordets gamle betydning.
Hvornår ord og udtryk går fra at være et misforstået udtryk til at være et pendulord med dobbeltbetydning afhænger af, hvor mange der bruger det. Når tilstrækkeligt mange mennesker bruger et ord eller et udtryk på et bestemt måde, bliver den måde accepteret af sprogbrugerne – og måske af Dansk Sprognævn – og så har vi et pendulord 🙂 Hvis ordet vel at mærke stadig har sin oprindelige betydning.
Det håber jeg var nogenlunde svar.
Mvh. Kasper